Vi inspirerer: Myrer er forårstegnet hjemme i Lenes bryggers
Bliv klogere på myrerne i en fin podcast

Myrer!

30.03.20
Det er forår og naturen vågner op ...

Bibliotekar Lene Søgaard har et sikkert forårstegn: Det er når myrer - som ud af det blå - pludselig spæner rundt på hendes bryggersgulv.

"Det sker hvert år, at de insisterer på at deres åbnings-ceremoni skal foregå inde på gulvet hos mig. Cyklussen er den samme: De kommer myldrende, jeg finder myrelokkedåserne frem og så er det bal forbi – indtil næste gang. Det med myrelokkedåsen er kun fordi, det er så upraktisk, at de vil bo i  netop mit bryggers! Det huer mig overhovedet ikke at gøre kål på dem - myrer har faktisk min dybeste respekt: 

De har helt styr på kemisk krigsførelse, avanceret landbrug og kommunikationssystemer og kan organisere sig på måder, så at man forundres over, at hver enkelt lille myr ikke er superintelligent. (Og nej, der mangler ikke et e i myr)."

Få aflivet myre-myter

Hvis du vil have et indblik i myrernes dybt forunderlige – og ind i mellem temmelig barske – univers, og måske få afkræftet eller bekræftet et par myre-myter, så lyt med i podcasten nedenfor, hvor seniorforsker Hans Joachim Offenberg interviews omkring sit arbejde som professionel og meget engageret myrenørd! Men pas på – hans begejstring smitter! 

Hans Joachim Offenberg er forfatter til bog 'Myrer', som er en del af den inspirerende serie Tænkepauser. Den findes både som ebog og lydbog på eReolen. Og som trykte bøger.
 

Lyt til podcasten på eReolen
GennemseGennemse
  • Lyd (podcast)

Myrer

(2018)
Podcast. Interview med Hans Joachim Offenberg, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, ved han...
Læs mere