Marie anbefaler Doktor Glas
Men hvilken ro kan der så ikke falde over én, når man får fat i en klassiker? Når tiden har vist sig nådig, og mange, mange læsere før dig selv har haft en ekstraordinær læseoplevelse med en roman, selv om den måske har både 50, 100 eller flere år på bagen.
Marie blev i vinter opmærksom på den svenske klassiker ’Doktor Glas’ af Hjalmar Söderberg fra 1905. Den er kommet lidt i vælten pga. en dansk ny-oversættelse, som fik fantastisk omtale i danske medier. Marie kunne selvfølgelig ikke vente på, at biblioteket fik den nye oversættelse og lyttede derfor en ældre oversættelse af lydbogen. Forrygende!
Kan mord retfærdiggøres?
Hvis vi allerede her afslører at romanen indeholder et mord, er det så en plotspoiler? Eller er det i orden, fordi det også er nævnt i bagsideteksten, og uomtvisteligt udgør et afgørende omdrejningspunkt for hovedpersonens tanker?
Doktor Glas passer sin praksis i et sommerhedt Stockholm, som møder byboen med en let svalende brise fra Mälaren. Den nogen-og-trediveårige, ugifte og desillusionerede Doktor Glas slår sin ensomme fritid ihjel med borgerlige vaner - til fods og til hest og på fortovsrestauranter med et godt glas i hånden. Sommeren bringer ham i stort og etisk dilemma, som han i dagbogsform nådesløst diskuterer, dissekerer og evaluerer: en ung kvindelig patient har uvidende bragt ham i følelsesmæssig affekt og på kant med sit lægeløfte.
Må man slå et menneske ihjel, fordi han er ’gammel og grim’ og hans unge smukke kone væmmes ved ham? Doktoren er selv et ensomt menneske, som mistede sin ungdomskærlighed under tragiske omstændigheder. Måske han aldrig er kommet sig over det. Den ypperste kærlighed er for ham havnet på en piedestal, og måske er det kærlighedssorgen og hans ganske indholdsløse liv, som er motoren for fortællingens skæbnesvangre mishandling.
Sproget er ypperligt!
Bonusinfo: Hjalmar Söderberg boede i København en stor del af sit liv, han var morfar til Helle og Henrik Stangerup og ligger begravet på Vestre Kirkegård.
P.S. Marie tøver heller ikke med at anbefale 'Den alvorlige leg' (1912).